Om at løfte hinanden.

Sygeplejerske eller?

Om 9 måneder-ish, går jeg til min sidste eksamen på uddannelsen, og kan dermed kalde mig for sygeplejerske. Det er en ret vild følelse.

Flere af jer, særligt jer der også læser til sygeplejerske, har efterspurgt et indlæg omkring mine drømme omkring fremtiden, sådan angående job. Hvad vil jeg gerne arbejde med – inden for hvilket felt i sygeplejen? Sandheden er, at det faktisk overhovedet ikke tiltaler mig, at skulle ud at arbejde som sygeplejerske. Ikke sådan fast altså. Det bliver jeg under alle omstændigheder nødt til rent økonomisk lige når jeg er færdig med studiet, og det er også okay. Jeg elsker faget, og jeg elsker at lære nyt, at gøre en forskel og have den viden jeg har. Det er faktisk et pisse vildt fag, og jeg ELSKER simpelthen at jeg kan de ting jeg kan, og har de kompetencer jeg har. Og helt ideelt for mig, ville være at arbejde som sygeplejerske på meget nedsat tid. Gerne bare et par gange om ugen – og så måske på sigt overhovedet ikke.

Jeg har aldrig befundet mig særlig godt i det der hverdags hamsterhjul, hvor dagene bare forsvinder, og hvor man reelt ikke har det store overskud til sin familie og til det man synes er sjovt at lave i fritiden. Jeg synes det er skide sjovt at tage billeder, redigere, skrive, lave blogindlæg, stories på instagram og alt muligt i den boldgade. Typisk blogger kan man vel sige. Og jeg har tænkt mig at mit arbejdsliv skal være en god kombination af dét og så at være sygeplejerske. For mig har det altid været sådan, at der var arbejde – og så var der det sjove ved siden af. Men jeg er bare kommet frem til, at jeg simpelthen ikke gider spilde mit liv på den måde. Mit arbejde skal være sjovt også. Og det er ikke fordi jeg ikke har det sjovt som sygeplejerske – bevares, man kommer sgu hele følelsesregistret rundt i det arbejde. Men hverdagen i at have et almindeligt arbejde – eller endnu værre som sygeplejerske med skiftende vagter hele tiden, det synes jeg ikke er sjovt. Det er drænende og mandag er en øv-dag.

Jeg har en masse bolde i luften lige nu, som bare venter på at blive grebet lige så snart jeg er færdig i min sidste praktik og overskuddet til mere vender tilbage. For det er nemlig det der er i det – når jeg i praktik, så har jeg nærmest ikke overskud til noget ved siden af. Gider det ikke. Det er ikke det liv jeg skal leve.

Livet skal være sjovt – det må også gerne være sjovt at tjene penge. Hvis jeg føler mig drænet i praktikperioder, så forventer jeg ikke at føle det meget anderledes som færdiguddannet. Derfor er det et noget vagt svar i virkeligheden, til jer der ønskede at vide hvad jeg gerne vil efter endt uddannelse. Jeg ved præcis hvad jeg ikke vil. Hvad jeg sådan helt vil, det må tiden så til gengæld vise. Jeg ved bare, at jeg skal være glad i maven. At jeg skal have det med mandag som jeg har det med alle andre dage. De er bare dage.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at løfte hinanden.